Sider

mandag den 18. april 2011

...igen en stribe.

Nu er den grønne sommertop strikket færdig. Den skal bare lige sys sammen, skylles op og lægges til tørre. Så kan det godt blive sommer. Når den er helt færdig kommer der et billed.
Så var der jo (heldigvis) hul på to af mine trøjer, så jeg må strikke et par nye. Den første jeg har kastet min kærlighed på, er af garn fra bc-garn og mønsteret var et jeg havde i et gammelt opskrifthæfte, fra Hendes verden.
Det bliver sådan en stribet model, med halvkorte/lange ærmer. Det er lige sådan én man kan strikke, i mens man ser lidt fjernsyn.

Det er bare skønt, med dejlige forårsfarver.

tirsdag den 12. april 2011

..nye kopper?

Selvom billedet er lidt grumset, smager kaffe, man drikker af disse kopper, ekstra skønt. Det er nemlig en gave fra min søde bror. Jeg har en svaghed for skønne ting og kan ikke lade være med at samle på lidt af det hele. En af de ting jeg samler på er altså kopper...også gerne dem fra loppemarked og genbrugsen. Måske skal man lave en lille fremvisning, en skønne dag? Men lige nu er det altså mine nye skønne kopper fra Kähler, som dur.