Sider

onsdag den 28. september 2011

Næste år.....

Vores skønne gamle æbletræer, giver os en overflod af æbler. Både store, saftige sommeræbler og små bitte paradisæbler. Der er faktisk så mange at de bare drysser ned fra træerne i en lind strøm. Nogle spiser vi, nogle spiser vores hunde, nogen bliver givet væk og nogen bliver lavet til grød.......og det er præcis hvad disse skal. De skal blive til grød, som skal bruges til en kæmpemæssig mormor-æblekage, med makroner og flødeskum. Min ynglingsmand giver nemlig æblekage på arbejdet, i næste uge.

.....og så de små bitte paradisæbler som nærmest hænger i klaser. De er så fine små og røde, at jeg ikke har lyst til at plukke dem og koge dem til gele. Sidste sensommer lovede jeg mig selv at i denne sensommer ville jeg plukke dem..................meeeen jeg tror de får lov at hænge og så lover jeg mig selv, at det bliver næste år.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar